Standard Operating Procedures

SOP er virksomhedens hukommelse og vitale for dens overlevelse

Standard Operating Procedures er vigtige på flere måder. De skaber en fælles hukommelse i organisationen, som ikke er afhængig af enkelte medarbejdere. De gør at man har en standard der løbende kan forbedres, og de hjælper med at sikre kvaliteten af produktionens output.

Kontakt os

Hvordan hjælper vi med SOP’er?

Vi har selv arbejdet i store og små produktionsvirksomheder med Standard Operating Procedures som udgangspunktet for forbedringer. Derfor ved vi både hvor vigtige de er, og hvor besværligt det kan være at ændre og vedligeholde dem, hvis løsningen enten er papirbaseret eller sat op som en Sharepoint-liste med Word-templates.

Vores løsning indenfor SOP’er er udviklet på baggrund af vores egne erfaringer med processerne og kan hjælpe jer med at spare tid, sikre bedre kvalitet og gøre det muligt at være en lærende organisation.

Jeres processer er selvfølgelig udviklet fra jeres historie og tilpasset jeres situation, og derfor lytter og spørger vi meget i starten af processen for at sikre os, at vi kommer med en løsning, der passer til jeres behov.

Når vi laver løsningen i Microsofts Power Platform, sikrer det os, at tilpasninger og justeringer kan laves uden en stor investering af tid eller penge. Samtidig giver det jeres medarbejdere en løsning, der gør brug af Microsoft-brugerflader, som de kender i forvejen.

Vores kernekompetencer inden for SOP

  • Brugervenligt design
  • Billeder, video og tekst integreret i løsningen
  • ISO9000 og GDPR-venlige løsninger

Derfor bør jeres SOP’er digitaliseres

Standard Operating Procedures er virksomhedens hukommelse og ofte en strategisk kompetitiv fordel. Derfor giver det mening at lave en digital løsning, som både er sikret og tilgængelig, når den skal bruges.

Mange forstår bedre instrukser, hvis de også indeholder billeder eller video. Vores digitale løsning gør det derfor lettere og hurtigere at lave instruktionsmateriale, der øger kvaliteten af produktionens output.

Vores løsning digitaliserer jeres data og gør det muligt at forbedre jeres standardprocedurer.

Fordele ved digitale SOP’er

  • Bedre kvalitet
  • Optimeret bundlinje
  • Nemmere hverdag for dine medarbejdere