FAT-løsning

Factory Acceptance Tests er en vigtig brik i virksomheders kvalitetsarbejde

Factory Acceptance Tests er tidskrævende, men essentielle i de fleste ordreproducerende virksomheder. Vi har udviklet en løsning i Microsofts Power Apps, Power Automate og Power BI, der gør det muligt at spare tid og indsamle data ved at digitalisere papirprocesserne i virksomheders kvalitetssikring.

Kontakt os

Hvordan hjælper vi med digitalisering af FAT?

PowerUP er stiftet på baggrund af vores eget behov for at digitalisere processerne i produktionsvirksomheder i forbindelse med Factory Acceptance Tests. 

Sammen med en af verdens største ordreproducerende virksomheder har vi udviklet vores egen løsning til processerne omkring FAT.

Vi har skabt vores løsning i Microsofts Power Platform, og det giver en række fordele. Hvis din virksomhed i forvejen bruger Microsoft-produkter har din IT-afdeling sandsynligvis allerede håndteret de sikkerhedsmæssige aspekter, og samtidig udnytter vores løsning de brugerflader, som hele din organisation kender i forvejen.

Valget af Power Platformen gør også, at individuelle tilpasninger er billige og hurtige at lave, så løsningen kan tilpasses lige nøjagtig jeres unikke situation. Vi sørger altid for at være spørgende og lyttende, så vi forstår jeres behov og får lavet en god forventningsafstemning inden selve implementeringen.

Vores kernekompetencer inden for FAT

  • Brugervenligt design
  • Fremhæve de vigtigste data-punkter
  • Gøre data til læsbar information

Derfor bør FAT-processerne digitaliseres

Factory Acceptance Test-processerne er i de fleste ordreproducerende virksomheder en vigtig del af både kvalitetsarbejdet og kommunikationen med kunden. Det giver mening at digitalisere processerne, fordi det sparer tid, men også for at reducere fejlindtastninger.

Når processen foregår på papir og i Word-templates ligger virksomhedens viden om fremgangsmåder hos den enkelte medarbejder, der har erfaringen. Dette gør virksomheden sårbar. Ved at digitalisere og bruge versionsstyring og Power BI-rapporter skabes der en historik ud fra de erfaringer man gør sig på tværs af organisationen og denne analyse bliver en del af virksomhedens hukommelse. Det gør det muligt at arbejde som en lærende organisation fremfor som en gruppe af lærende individer.

Fordele ved en FAT digitalisering

  • Spar tid i arbejdet med FAT tjeklister
  • Gør det muligt at være en lærende organisation
  • Færre fejl, der forlader fabrikken